Fibromyalgi

Fibromyalgi er en form for gigt, hvor mennesker lider af kroniske smerter i muskler og bindevæv. Et andet navn for fibromyalgi er bløddelsgigt.

Personer, der lider af fibromyalgi, har problemer med smerter og stivhed i muskler og bindevæv. Bindevæv findes også i ledkapslerne og ledbåndene i leddene, og derfor føles leddene også stive og smertefulde hos personer med fibromyalgi. Denne smerte er ofte ledsaget af træthed og søvnforstyrrelser. Derudover er symptomerne varierende, og du kan den ene dag have flere symptomer end den anden dag. Hos personer med fibromyalgi er der ingen abnormiteter i muskler eller bindevæv. Diagnosen er derfor svær at stille, og der er ingen lægemidler til at helbrede sygdommen.

Videnskaben ved endnu ikke præcis, hvad der forårsager fibromyalgi. Der findes bl.a. følgende teorier:

• Fibromyalgi kan have noget at gøre med den måde, hjernen styrer musklerne på. Det skyldes muligvis, at samarbejdet mellem hjernen og hormonkirtlerne til at styre musklerne, er forstyrret hos personer med fibromyalgi. Det vides ikke, hvad der forårsager denne forstyrrelse.
• Andre forskere mener, at ved fibromyalgi bliver stimuli fra omverdenen ikke ordentligt filtreret. Desuden er det muligt, at personer, der lider af fibromyalgi, bearbejder smertestimuli på en anden måde.
• Man mener også, at musklerne hos personer med fibromyalgi løbende er spændte og ikke slapper af under søvnen. Som følge heraf fjernes affaldsstoffer i muskler og bindevæv ikke ordentligt. Disse samler sig visse steder, som så bliver til ømme pletter.
• Omsætningen af coenzym Q10 er forstyrret. Coenzym Q10 er et vigtigt stof til energiproduktion i mitokondrierne. Som et resultat vil cellerne ikke producere nok energi.
• Mangel på D-vitamin.
• Irritabel tyktarm (IBS). 30 til 70 % af patienter med fibromyalgi har IBS. Da der er for mange skadelige tarmbakterier til stede i tyndtarmen, bliver væggen permeabel. Som følge heraf kommer betændelsesfremmende stoffer som cytokiner og prostaglandiner ind i hjernen via blodet. Dette gør en mere følsom over for smerte.
• Kronisk stress. Efter en periode med længerevarende stress får personer med fibromyalgi flere symptomer.

Fibromyalgi kaldes også bløddelsgigt, men det er de samme sygdomme. Det er svært for læger at stille diagnosen, da der ikke er nogen abnormiteter at se i musklerne eller bindevævet. For det meste holder læger og reumatologer sig til følgende for at fastslå, om en person har fibromyalgi:

• Personen har smerter i mere end 3 måneder;
• Personen lider af stivhedsproblemer i mere end 3 måneder;
• Disse smerte- og stivhedsproblemer findes på mindst tre forskellige steder i kroppen;
• De ømme pletter findes på begge sider af kroppen;
• De ømme pletter findes i både over- og underkroppen;
• Personen lider af langvarige symptomer som træthed, koncentrationsbesvær, humørsvingninger, dårlig nattesøvn.

Du kan blive undersøgt på en "god" dag, dvs. en dag hvor du ikke har de store smerter. Det afhænger også af, om lægen trykker hårdt eller blødt på de ømme pletter. Alt dette gør det svært at stille en diagnose. Hvis lægen er i tvivl, foretages der yderligere undersøgelser, såsom røntgen eller blodprøve.

Du kan genkende fibromyalgi ved følgende symptomer:

Smerter i ryg, nakke, skuldre, brystben, hofter eller knæ. Dette er ofte en nagende, dunkende, brændende, skærende eller stikkende smerte;

• Kronisk træthed;
• Stivhed, når du står op om morgenen eller efter at have siddet i lang tid;
• Søvnproblemer;
• Tab af muskelstyrke;
• Humørsvingninger såsom depression, koncentrationsbesvær, glemsomhed og angst;
• Hævede fingre eller ankler;
• Tunge arme eller ben;
• Prikken i arme eller ben;
• Brændende følelse på huden;
• Hovedpine;
• Mavepine.

Da muskler og led føles stive, er det nogle gange svært at rejse sig fra en stol. Det er også sværere at udføre daglige aktiviteter såsom indkøb, da din muskelstyrke mindskes. Du kan også ligge vågen på grund af smerten eller fordi du bekymrer dig, hvilket giver søvnproblemer. Denne træthed og smerte påvirker dit humør, hvilket kan give dig depressive følelser og koncentrationsbesvær.

Nogle mennesker, der lider af fibromyalgi, har værre symptomer, når temperaturen falder, eller når vejret er fugtigt. Klimaet, man lever i, har dog ingen indflydelse på udviklingen af fibromyalgi, da det forekommer i både varme og kolde lande. Normalt aftager symptomerne, når man tager til et varmt land, men det kan også hænge sammen med, at man er på ferie og slapper mere af.

Lider du af fibromyalgi, er det vigtigt, at du bliver ved med at bevæge dig. Forskning har vist, at regelmæssig motion mindsker symptomer, og at symptomerne kan forværres af for lidt motion. Derudover har det en gavnlig effekt på dit humør. Det er bedst at træne i 30 minutter eller mere hver dag. Bare at gå, lave havearbejde eller cykle er nok. Nogle dage vil dette gå bedre end andre. Symptomerne kan også tiltage i starten, hvis man bevæger sig mere. Det kan hjælpe at tage et varmt karbad eller brusebad. Din praktiserende læge kan henvise dig til en fysioterapeut eller Mensendieck-terapeut, som kan vejlede dig i dette.

Der er desværre ingen lægemidler, der helbreder fibromyalgi. I de fleste tilfælde vil din praktiserende læge eller reumatolog ordinere smertestillende medicin, der kan lindre symptomerne. Her er nogle eksempler:

• Paracetamol (muligvis med kodein eller koffein);
• Tramadol, et opioid;
• Antiinflammatoriske smertestillende midler (NSAID);
• Amitriptylin, et lægemiddel mod depression;
• Lægemidler af gruppen benzodiazepiner.

Tramadol er et morfinlignende smertestillende middel og har en stærk smertestillende effekt. Amitriptylin er et lægemiddel mod depression, men bruges også til at lindre smerten ved fibromyalgi. Du vil normalt få ordineret en lav dosis, men nogle gange kan det tage op til to til fire uger, før lægemidlet virker helt. Lægemidler fra gruppen benzodiazepiner er sovemidler og beroligende midler. De har en muskelafslappende og beroligende effekt.

Ud over smertestillende medicin vælger nogle mennesker en alternativ behandling. Nogle mennesker har gavn af disse typer alternative behandlinger, men der er ingen videnskabelig dokumentation for, at de rent faktisk virker.

Her er nogle eksempler:

• Akupunktur;
• Homøopati;
• Urter og planter;
• Kosttilskud.

En sund kost belaster din krop mindre og giver den mulighed for at restituere bedre.

Overvej i den forbindelse følgende:

• Spis tre måltider om dagen og vælg sunde mellemmåltider. Spring ikke måltider over, da dette vil give dig en trang til sukkerholdige fødevarer;
• Spis ikke for mange animalske og mættede fedtstoffer (kød, mejeriprodukter, saucer, kiks og kager);
• Vælg umættede fedtstoffer som olivenolie og avocadoer;
• Spis nok proteiner, bønner og bælgfrugter;
• Spis nok fibre;
• Undgå at spise sukker;
• Prøv at undgå mad med mange tilsætningsstoffer såsom smagsstoffer, farvestoffer og konserveringsmidler;
• Undgå koffein, alkohol og rygning;
• Drik nok vand;
• Undgå at spise for meget salt.

Når du bruger paracetamol med kodein, er du mere tilbøjelig til at få forstoppelse og nedsat reaktionsevne. Bivirkningerne af opioider såsom tramadol er døsighed og forstoppelse. Antiinflammatoriske smertestillende midler (NSAID'er) kan give maveproblemer og skade mave og tarme. Du bør derfor ikke tage mere end to NSAID'er på samme tid. Bivirkninger af benzodiazepiner er afhængighed, så du bør ikke tage dem for længe. Din krop kan også blive for vant til midlet. Andre bivirkninger omfatter nedsat reaktionsevne, øget appetit og døsighed.

Da der ikke er betændelse i muskler eller bindevæv ved fibromyalgi, udgør sygdommen i sig selv ikke en risiko for din krop. Det forårsager ikke permanent skade.

Da årsagen til fibromyalgi er ukendt, er det svært at forebygge fibromyalgi. Det er dog kendt, at visse faktorer øger risikoen for at udvikle fibromyalgi. Disse er bl.a.:

• Køn: Fibromyalgi er mere almindelig hos kvinder end hos mænd;
• Alder: Diagnosen stilles normalt hos voksne;
• Arvelighed;
• Dårlig fysisk tilstand;
• Følelsesmæssig stress;
• Tidligere sygdomme og operationer.